Jernmangelanæmi uden påvist årsag: hvornår skal tyndtarmen undersøges?

Jernmangelanæmi — på engelsk iron deficiency anemia (IDA) — er den hyppigste form for blodmangel hos voksne. Symptomerne kan være vage: træthed, åndenød ved anstrengelse, bleghed, hjertebanken eller koncentrationsbesvær. Diagnosen stilles med blodprøver, der viser lav hæmoglobin, lavt MCV (små røde blodlegemer) og lavt ferritin (tomme jerndepoter).

Hvorfor opstår jernmangel?

Hos kvinder i den fertile alder er kraftige menstruationer den hyppigste årsag. Hos mænd og kvinder efter overgangsalderen skal jernmangel altid betragtes som tegn på kronisk, ofte skjult blødning fra mave-tarm-kanalen, indtil det modsatte er bevist. Andre årsager er dårlig optagelse (cøliaki, gastrisk bypass), lavt jernindtag, kronisk inflammation eller — sjældnere — kræft.

Den klassiske udredning: gastroskopi + koloskopi + cøliakiprøve

Internationale og danske guidelines anbefaler hos voksne med uforklaret jernmangelanæmi:

• Gastroskopi — kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Finder sår, gastritis, kræft, evt. cøliakibiopsi.
• Koloskopi — kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Finder polypper, kræft, angiodysplasier, inflammatorisk tarmsygdom.
• Cøliaki-serologi (transglutaminase-antistof, IgA) — vigtig at huske, fordi cøliaki både kan give jernmangel via dårlig optagelse og skjult blødning.

Hvad gør man, når disse undersøgelser er normale?

Hos 20-30% af patienterne med kronisk jernmangelanæmi finder den indledende udredning ingen årsag. Hvis jernmangelen vedvarer trods peroralt eller intravenøst jerntilskud, må man overveje blødning fra tyndtarmen — et område på 4-6 meter, som hverken gastroskop eller koloskop når frem til.

Sådan finder kapselendoskopi kilden

Du sluger en kamera-kapsel på størrelse med en stor vitaminpille. CapsoCam Plus filmer hele tyndtarmen med 360° panoramaudsyn via fire kameraer i siden — det giver markant bedre dækning af tarmslimhindens folder end traditionelle frontalkapsler. Undersøgelsen er smertefri, kræver ingen narkose, og du går hjem efter konsultationen.

• Cirka 8 timers optagelse gennem hele tyndtarmen.
• Kapslen passerer naturligt ud med afføringen efter 1-3 dage.
• Specialist-vurdering og svar inden for 7-10 dage.

Diagnostisk udbytte

Studier af patienter med uforklaret jernmangelanæmi viser, at kapselendoskopi finder en sandsynlig kilde hos 40-60%. De hyppigste fund er:

• Angiodysplasier — karmisdannelser, særligt hos patienter over 60.
• NSAID-induceret enteropati — sår fra ibuprofen, naproxen og lignende.
• Crohns sygdom i tyndtarmen — diskrete ulcerationer.
• Tyndtarms-tumorer — GIST, neuroendokrine tumorer, lymfom (sjældnere, men vigtige).

Hvad sker der efter undersøgelsen?

Findes en behandlelig læsion, kan din læge planlægge målrettet behandling — fx argon-plasma-koagulation af angiodysplasier ved dobbeltballon-enteroskopi, seponering af NSAID, medicinsk behandling af Crohn, eller — sjældent — kirurgi ved tumor. Er kapselendoskopien normal og jerndepoterne kan opretholdes med supplerende jerntilskud, er prognosen god, og videre invasiv udredning er sjældent nødvendig.

Hvornår bør du henvises?

• Vedvarende jernmangelanæmi trods relevant jerntilskud.
• Normal gastroskopi og koloskopi (og negativ cøliakiserologi).
• Tilbagevendende behov for jerninfusion uden påvist årsag.
• Mistanke om tyndtarmssygdom (vægttab, mavesmerter, diaré).